Indlæser EfterUddannelse.dk - vent venligst...
Spring til indhold
Information om brug af cookies. Når du bruger www.efteruddannelse.dk, accepterer du, at vi anvender cookies -
Læs mere
Børne- og Undervisningsministeriet

Kursusbeskrivelse

‹ Tilbage til forsiden

‹ Tilbage

SOSU Nord
På Sporet 8A
Aalborg
9000 Aalborg
www.sosunord.dk

Kompetenceløft SSH-Fr.havn hold 5

- Et kompetenceløft af social- og sundhedshjælperne ansat i Frederikshavn kommune, som giver både et løft til niveau med nyuddannede social- og sundhedshjælpere jævnfør Bekendtgørelsen af 1. januar 2017, samt et generelt løft i efterudannelse.Særlige adgangskrav til kurset:Social- og sundhedshjælpere ansat i Frederikshavn KommuneHvad kan du efter at have fulgt dette kursus?

Fagnummer42922 -

Akut nødhjælp til ældre og handicappede

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med handicappede eller ældre mennesker inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor - eksempelvis handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

På baggrund af tidligere erhvervet viden om livreddende førstehjælp kan deltageren som del af sit arbejde inden for ældre- og handicapområdet yde akut nødhjælp til borgere med handicap og/eller særlige sygdomsproblematikker. Eksempelvis borgere, der er kørestols- eller respiratorbrugere, eller borgere, der oplever vejrtrækningsproblemer som følge af overvægt, KOL, epilepsi eller muskelsvind. I forhold til livstruende problemer kan deltageren handle livreddende - og kan vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer40599 -

Arbejde med sindslidende med misbrug

Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere m.m.

Deltageren kan observere og analysere den sindslidendes behov og herudfra varetage kontakten til samt plejen af borgeren. Deltageren kan endvidere på baggrund af viden om diagnoser, årsager, reaktioner og behandlingsformer varetage pleje- og omsorgsopgaver for sindslidende borgere med misbrugsproblemer. Deltageren kan derudover på baggrund af viden om psykotisk og misbrugsadfærd kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejdet med den sindslidende. Ligeledes kan deltageren i et brugerinddragelsesperspektiv støtte og motivere borgeren til at gøre brug af behandlingstilbud og hjælpesystemer. Deltageren kan på baggrund af viden om metoder i arbejdet med dobbeltdiagnoser udvikle relationer til borgeren med henblik på at fastholde denne i et konstruktivt samarbejde, der kan medvirke til et forbedret hverdagsliv og forbedret livskvalitet hos den sindslidende misbruger. I det arbejde kan deltageren skelne mellem en støttende samtale og en terapeutisk samtale og kender i den forbindelse sin egen rolle og kompetence. Endelig kan deltageren vurdere, hvilke samarbejdspartnere der er relevante i forhold til den sindslidende med misbrug, samt indgå i det tværfaglige samarbejde i og på tværs af sektorerne.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer42929 -

Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m.

Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod faglærte og ufaglærte, som arbejder inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor med ydelser under forandring eller i organisationer under forandring. Det kan f.eks. være pædagogmedhjælpere, omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter, klubmedarbejdere, værkstedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, plejere, social- og sundhedsassistenter, portører m.fl.

I samarbejde med kolleger og/eller bruger/borger/barn/patient og evt. pårørende kan deltageren medvirke i kreative og innovative processer, der understøtter udviklingen af f.eks. arbejdsmiljø og arbejdsprocesser. Deltageren kan bruge redskaber og metoder, der kan styrke udviklingen af innovative løsninger i den daglige praksis. Deltageren kender betydningen af at arbejde innovativt inden for jobområdet og kan, når det er relevant, bidrage med ideer eller løsninger, der tager højde for gældende lovgivning.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer42730 -

Introduktion til førstehjælp på jobbet

Målgruppe: AMU-lovens målgrupper har adgang til uddannelsen.

Deltageren kan: - gengive førstehjælpens 4 hovedpunkter,- forklare hvordan ulykken standses,- udføre nødflytning på jord og fra bil,- forklare, hvorfor alle tilskadekomne skal sikres luft til lungerne og blod til hovedet, - undersøge om en person er bevidstløs, og om han trækker vejret, - lægge en person i aflåst sideleje,- standse en sprøjtende blødning, - formulere en korrekt alarmering.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer49489 -

Medvirken ved medicinadministration

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan fx være social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere eller familieplejere, der fx arbejder inden for det nære sundhedsvæsen, på dagtilbudsområdet, eller på specialområdet.

Deltageren kan medvirke ved medicinadministration, herunder kan deltageren: - udlevere medicin og hjælpe borgeren med at indtage denne korrekt. - observere og reagere på forandringer i borgerens adfærd i forhold til den medicinske behandling og på baggrund af viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner.- samarbejde med borgeren om at indtage medicinen korrekt ud fra borgerens forudsætninger, behov og ønsker. - handle ud fra bevidsthed om eget ansvars- og kompetenceområde og kan arbejde ud fra arbejdspladsens instrukser, herunder delegeringsansvar i henhold til gældende lovgivning.- dokumentere og videregive relevante observationer ved forandringer i borgerens tilstand og ved afvigelser ved medicingivning. Deltageren har kendskab til utilsigtede hændelser.- samarbejde med borgeren om videregivelse af relevante informationer til pårørende, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere ud fra gældende lovgivning.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer44859 -

Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne. Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer44782 -

Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge

Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere med flere.

Deltageren kan medvirke i arbejdet med alvorligt syge i eget hjem. Deltageren har kendskab til forskellige palliative metoder, der kan tilbydes den syge, og kan medvirke i behandlingen. Deltageren kender de etiske dimensioner i omsorgsarbejdet og sin egen rolle i det tværfaglige samspil. Deltageren kan medvirke til vejledning om offentlige og private tilbud til alvorligt syge og deres pårørende. Deltageren kan forebygge psykisk betingede arbejdsskader, bl.a. gennem samtaler med kolleger.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer45602 -

Samarbejde med pårørende

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen og på plejecentre samt til social- og sundhedsassistenter ansat i den primære og den sekundære sundhedssektor.

Deltageren kan etablere og indgå i et konstruktivt samarbejde med de pårørende og borgeren inden for rammerne af lokale, kommunale eller regionale strategier og politikker. På baggrund af viden om borgerens og de pårørendes livssituation, forudsætninger og ønsker, kan deltageren aktivt udvikle samspillet mellem fagprofessionel, pårørende og borger, herunder formidle relevante informationer samt vejlede og rådgive om tilbud til de pårørende.Deltageren kender egen rolle og ansvar i samspillet samt egen adfærds betydning for samarbejdet og kan anvende relevante metoder, der understøtter den professionelle relation. Endvidere kan deltageren forstå og håndtere de udfordringer, der kan være i samarbejdet med pårørende.Deltagerne kan i dette arbejde handle ud fra etiske og juridiske aspekter, herunder f.eks. tavshedspligt og borgerens selvbestemmelsesret.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer40600 -

Socialpædagogik og aktiverende metoder

Målgruppe: Social og sundhedsassistenter med erfaring eller andre faggrupper, der er i relation med socialt sårbare mennesker. Pædagogmedhjælpere med erfaring inden for det socialpædagogiske felt.

Deltageren kan i det pædagogiske arbejde og social- og sundhedsarbejdet inddrage socialpædagogiske og aktiverende metoder med henblik på at støtte socialt sårbare borgere, således at de kan magte at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge. Endvidere kan deltageren iværksætte udviklingsforløb i samarbejde med borgeren. I den forbindelse kan deltageren afdække borgerens sociale og kulturelle baggrund og kompetencer set i forhold til de krav, borgeren skal kunne håndtere. Deltageren kan skabe kontinuitet og sammenhæng i den samlede støtte til borgeren. Herunder kan deltageren støtte borgeren i at indgå i private, frivillige og professionelle netværk. Deltageren kan evaluere og reflektere over, i hvor høj grad egen og arbejdspladsens pædagogiske praksis stimulerer og styrker borgerens evne til at formulere egne behov, tage initiativer samt være medbestemmende og deltage aktivt i de områder af samfundslivet, der har betydning for borgerens hverdag. Deltageren har kendskab til situationer, hvor kollegial supervision kan medvirke til at sikre en åben og professionel relation til borgeren.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer47266 -

Sundhedspædagogik i omsorgsarbejdet

Målgruppe: Medarbejdere, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, og som arbejder med omsorgsarbejde inden for pleje- og sundhedsområdet eller handicapområdet. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter m.fl.

Deltageren kan inddrage sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med borgeren i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af kendskab til forskellige sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik kan deltageren støtte den enkelte borgers handlekompetencer eksempelvis til at sætte og nå egne mål, med afsæt i borgerens værdier, kultur og opfattelse af sundhed. I det arbejde kan deltageren anvende konkrete redskaber og reflektere over betydningen af egne holdninger til sundhed og rollen som professionel, herunder også i forhold til det tværfaglige samarbejde.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden

Fagnummer46874 -

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod social- og sundhedshjælpere og kan være relevant for faglærte og ufaglærte, der arbejder inden for social- og sundhedsområdet i primærsektoren, f.eks. hjemmeplejen, ældre- og plejeboliger og aflastningspladser.

Deltageren kan anvende sin grundlæggende anatomiske og fysiologiske viden til tidlig opsporing af sygdomstegn ved at identificere samt dokumentere en ændret sundhedstilstand hos borgeren. I det arbejde har deltageren kendskab til betydningen af borgerens funktionsevne og ernæringstilstand. Deltageren kan endvidere observere, begrunde observationer og handle hensigtsmæssigt i forhold til dem. Deltageren kan gennem videregivelse af informationer til f.eks. læge eller sygeplejerske indgå i det tværfaglige samarbejde og medvirke til en målrettet tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats både ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme hos f.eks. den ældre medicinske patient.

Læs mere om kurset på UddannelsesGuiden


Undervisningssted
ekstern afholdt
Kirkegade 9
9900 Frederikshavn
Kviknummer
8514522012-42929
Startdato
17-03-20
Slutdato
24-08-20
Undervisningstidspunkt
Kl. 08:00-15:24
Undervisningsform
Dagundervisning
Garantikursus
Nej
Min. deltagerantal
23
4
Tilmeldingsfrist
10-02-20
FagDageNormpris*
Akut nødhjælp til ældre og handicappede1.50
Arbejde med sindslidende med misbrug50
Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m.20
Introduktion til førstehjælp på jobbet0.40
Medvirken ved medicinadministration30
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde30
Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge50
Samarbejde med pårørende30
Socialpædagogik og aktiverende metoder50
Sundhedspædagogik i omsorgsarbejdet30
Tidlig opsporing af sygdomstegn50
Samlet kursuspris:*
0 kr.
*Kursister med videregående uddannelse skal betalefuld pris.
Kontakt
Hvis du vil tilmelde dig et enkelt fag, så henvend dig til uddannelsesstedet.


Vis kurv >



Deltagerpris med statstilskud
For AMU-, VEUD- og GVU-kurser samt deltidsuddannelser er normprisen reduceret med statstilskud, som bortfalder hvis kursisten ikke tilhører målgruppen for almen og erhvervsrettet voksenuddannelse. Kursister med videregående uddannelse og ledige skal betale fuld pris. Desuden skal kursister fra Grønland eller Færøerne, der ikke har bopæl eller beskæftigelse i Danmark betale fuld pris for AMU-kurser.

GVU giver gratis kurser
Hvis du tager AMU-kurser som del af din GVU (Grundlæggende VoksenUddannelse) deltager du gratis, uanset den pris, der er angivet. Og du er stadig berettiget til tilskud.

Kursustilskud
Du kan muligvis få tilskud til erhvervsrettet efteruddannelse, fx VEU-godtgørelse, befordringstilskud og kost og logi. Læs mere om kravene og mulighederne for tilskud på www.borger.dk.

Betalingsloven
Hvis du er omfattet af betalingsloven, skal kommunen/jobcenteret godkende din efteruddannelse. På Undervisningsministeriets hjemmeside, kan du se, hvem der er omfattet af betalingsloven.www.uvm.dk


Ledige
Du kan ikke selv tilmelde dig kurser på EfterUddannelse.dk, hvis du er ledig. Men du kan printe kursusbeskrivelsen og henvende dig til dit jobcenter med ønsker om efteruddannelse.

Ledige pladser
Hvis det kursus, du gerne vil tilmelde dig er fyldt op, kan du kontakte uddannelsesstedet for at blive skrevet på venteliste.

Lukket for tilmelding
Hvis du ikke kan tilmelde dig kan det være fordi kurset allerede er startet eller uddannelsesstedet har lukket for tilmelding. Du kan kontakte uddannelsesstedet eller søge efter et nyt kursus.
Gå til STIL's hjemmeside